Booking
Ankomstdato
Afrejsedato
VoksneVoksne: 1
BørnBørn: 0
calendarKampagnekode:

Hotelglæde

GASTRONOMI · NATUR · KUNST

Moonjam koncert

Koncert inkl. 3-retters menu
24.10.2025

Velkommen til Gl. Skovridergaard

I hjertet af det midtjyske Søhøjland, lige ved Gudenåen og Silkeborgs smukke skove og søer, ligger Gl. Skovridergaard – en fredfyldt oase med rødder tilbage til 1798. Her mødes fortid og nutid i en stemningsfuld ramme. Engang skovridergaard, kuranstalt og kongelig residens, i dag et moderne hotel og konferencecenter, hvor historien lever videre i smagfulde omgivelser med kunst, klassisk dansk design og en varm, personlig atmosfære.

Natur og nærvær
Med egen park og naturen lige udenfor døren er her ideelle rammer for ro, fordybelse og aktive oplevelser. Gå en tur i skoven, løb en tur, tag en dukkert i den rene Almindsø – eller nyd stilheden. En sejltur med hjuldamperen Hjejlen til Himmelbjerget eller en runde golf i Søhøjlandet kan også varmt anbefales. Uanset om I søger eventyr eller afslapning, byder naturen omkring os på et væld af muligheder.

Tæt på kunst, kultur og byliv
Silkeborgs charmerende bymidte ligger i gåafstand fra Gl. Skovridergaard. Her finder I hyggelige caféer, specialbutikker og et rigt kulturliv med gallerier og spændende museer. Besøg f.eks. det internationalt anerkendte Museum Jorn, det historiske KunstCentret Silkeborg Bad eller oplev koncerter, teater og events året rundt i byens levende kulturscene.

For både private og professionelle
Vi byder velkommen til både private gæster, der ønsker et weekendophold, en afslappende ferie eller en særlig fejring – og til virksomheder og organisationer, der søger inspirerende omgivelser og professionelle faciliteter til møder, konferencer og firmaarrangementer.

Parkering og ladestandere
Som en ekstra bekvemmelighed tilbyder vi gratis parkering på vores egen parkeringsplads samt ladestandere til elbiler, så både komfort og bæredygtighed er i fokus under jeres ophold.

Gastronomi med omtanke
Vores dygtige kokke skaber smagfulde retter fra bunden med udgangspunkt i årstidens friske råvarer – så vidt muligt økologiske og lokale. Vi har øje for at minimere madspild, udnytte råvarerne fuldt ud og skabe menuer, der følger naturens rytme. Her er maden en vigtig del af oplevelsen – tilberedt med omhu og omtanke og serveret i rolige omgivelser, hvor der er tid til at nyde.

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Ophold med halvpension

Tænk sig at kunne holde ferie, hvor du blot skal slappe af, nyde roen og naturen samt opleve alle de lokale seværdigheder uden, at skulle bruge tid på at lave aftensmad, rydde op eller stå for andre hverdagspligter.

Lyder det ikke godt?

Opholdet har følgende inkluderet:

Overnatning, velkomstdrink i baren, dagens 2-retters menu og morgenbuffet.

Gratis parkering

Fri afbestilling*

Fra kr. 802,50 pr. person

*Gælder indtil kl. 15 på ankomst­dagen.

Små og store oplevelser i Silkeborg

Få opdateringer og specielle tilbud!

Vind en middag for to i Orangeriet

Tilmeld dig Gl. Skovridergaards nyhedsbrev, og deltag i lodtrækning om en 5-retters menu inkl. vinmenu for to personer.

Ved tilmelding accepterer Gl. Skovridergaards persondatapolitik.