Trænger I til at forkæle jer selv og hinanden og koble af i rolige, naturskønne omgivelser i Jylland, er et gourmetophold på Gl. Skovridergaard det oplagte valg.
Efter en dag i den enestående natur omkring Gl. Skovridergaard eller med oplevelser og shopping i Silkeborg inviterer Restaurant Orangeriet på en afslappet gourmetoplevelse i hyggelige omgivelser. Vores dygtige, kreative kokke fremtryller en spændende 5-retters gourmetmenu tilberedt nænsomt fra bunden af sæsonens råvarer. Takket være Orangeriets karakteristiske og store vinduespartier kan I tilmed nyde den lækre, velsmagende middag med naturen som kulisse. Det er nydelse for alle sanserne.
Jeres gourmetophold på Gl. Skovridergaard inkluderer en overnatning med morgenmad og 5-retters middag i Restaurant Orangeriet.
Det er ikke muligt at booke Gourmetophold fra 23. juni til og med 19. august 2024.
Gourmetophold med 2 overnatninger
To overnatninger inkl. morgenmad, 2-retters middag den ene aften og 5-retters middag den anden aften.
I kan finde jeres pris via vores onlinebooking eller ved at kontakte receptionen på 87 22 55 00.
De viste “fra” priser er som oftest gældende i weekenderne samt i udvalgte ferieperioder.