Bryllup
Romantisk bryllup i Silkeborg
En dag fuld af kærlighed og magi
Drømmer I om et uforglemmeligt bryllup med romantik, stemning og enestående omgivelser?
Så er Gl. Skovridergaard det oplagte valg.
De smukke historiske bygninger og den vidunderlige park lige uden for døren bringer helt automatisk romantikken i højsædet og skaber en eventyrlig kulisse for unikke bryllupsbilleder – og for en fest, I og jeres gæster vil huske for evigt.
Kun fantasien sætter grænser
Forestil jer at sige ja under trækroner og åben himmel.
Vi ruller gerne den røde løber ud til en romantisk vielse sammen med jeres nærmeste i parkens grønne rammer.
Eller måske ønsker I at starte fejringen med velkomstdrink ombord på Hjejlen, mens I nyder udsigten på Silkeborgsøerne.
Uanset om I drømmer stort, vildt, enkelt eller eventyrligt, står vi klar til at skabe rammerne for en dag, der føles lige netop som jer.
Værtskab med hjertet
Et bryllup er et minde for livet, og hos os kan I være helt trygge.
Med hjerte, erfaring og fokus på detaljen tager vores dygtige og dedikerede personale jer i hånden fra start til slut og sikrer, at alt er på plads til den store dag, så I kan læne jer tilbage og nyde bryllupsfesten med hinanden og jeres gæster.
Smag og omtanke
Med udgangspunkt i jeres særlige ønsker skaber vores passionerede kokke en smagfuld bryllupsmenu, der kombinerer sæsonens bedste råvarer med kreativitet, omtanke og det gode håndværk.
Når I holder bryllup på Gl. Skovridergaard, kan I nyde dagen med god samvittighed og vide, at i alle grene af vores arbejde – fra råvarerne til selve driften af stedet – træffer vi bevidste valg ud fra ønsket om at passe godt på naturen omkring os.
Overnatning og morgenmagi
Efter en uforglemmelig fest kan I og jeres gæster trække jer tilbage til vores hyggelige værelser og få en dejlig nattesøvn.
Næste morgen byder vi på en lækker morgenbuffet, hvor I sammen med gæsterne kan runde bryllupsfesten af, inden turen går hjemad.
Skal vi skabe jeres drømmebryllup?
Vi glæder os til at høre om jeres ønsker og idéer til et uforglemmeligt bryllup i Silkeborg.
Kontakt os for en uforpligtende snak og lad os sammen skabe en dag, der afspejler jeres kærlighed – med hjerte, historie og grønne omgivelser.
Kontakt os i dag – og lad bryllupsdrømmen begynde.